Dialogmøde med fokus på intelligent medicinhåndtering
Tirsdag, den 21. august 2012 afholdte Welfare Tech i samarbejde med Astrid Leisner & Søn og CareTech Consult et dialogmøde vedr. intelligent medicinhåndtering. Mødet blev afholdt hos Welfare Tech Lab i Odense. Formålet med arrangementet var at skabe et tværkommunalt samarbejde med fokus på test, implementering og dokumentation af intelligente medicindispensere. Hovedarrangørerne bag arrangementet var Welfare Tech i samarbejde med Astrid Leisner & Søn og Jens Kastenskov fra CareTech Consult.
Dato: 21. august 2012
Sted: Welfare Tech, Forskerparken 10H, 5230 Odense M
Emne: Intelligent medicindispensering
Det var primært kommunerne og andre offentlige aktører der var inviteret til en dialog. Der deltog i alt 16 kommuner landet over med over 30 interessenter. Formål med arrangementet var at få en dialog om de nationale demografiske udfordringer som kommunerne står overfor og at fremvise et antal løsninger til sikker dispensering af medicin. I forlængelse heraf blev de udfordringer der er ved udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi adresseret.
Astrid Leisner & Søn demonstrerede nogle forskellige løsninger med fokus på Careousel GSM pilleæske. Der blev lagt stor fokus på mobilitet og sikkerhed ved denne pilleæske, som både kommunerne og institutionerne kunne have stor gavn af. Pilleæsken skulle være fremtidens form for medicindispensering som kan kommunikere med sine brugere enten via sms eller e-mail, og som i den sidste ende skulle skaffe kommunerne store besparelser og sikre brugerne større sikkerhed. Der blev også præsenteret andre Astrid Leisner & Søns produkter bl.a. Careousel S28 pilleæske samt nogle forskellige medicinure.
Astrid Leisner & Søn er dansk forhandler af det hollandske firma Innospence, på mødet repræsenteret ved direktør Thijs van Nuenen. Denne løsning har fokus på håndtering af posedispensering. Et unikt produkt kaldet Medido Connected, som skulle gøre medicindispensering og -administration enklere og nemmere, for både kommunerne og hjemmeplejen. Der blev med succes fremvist nogle forskellige løsninger til hvordan man kunne implementere dosispakket medicin fra fx apoteker.
Efter de forskellige produkter blev præsenteret, var det tid til at se på hvordan en organisatorisk implementering af telemedicin ville kunne se ud. Dette blev præsenteret af Jens Kastenskov fra CareTech Consult. CareTech Consult præsenterede deres metode og de gængse udfordringer man skal være opmærksom på ved implementering. De kom med et implementeringskoncept, som kommunerne kunne drage nytte af.
Det sidste oplæg blev holdt af Fredericia Kommune – hvor forskellige erfaringer og resultater med implementering af intelligente pilledispensere blev fremlagt. Fredericia Kommune havde i en længere periode afprøvet Astrid Leisner & Søns pilleæsker til forskellige patientgrupper. De havde haft stor succes med brugen af pilleæskerne, og kunne dokumentere gode resultater både hvad angår bundlinjen, men også hele implementeringen og arbejdsgangene ved brugen af pilledispensere.
Dialogmødet blev rundet af med opsamling, spørgsmål og en invitation til kommunerne om deltagelse i et tværkommunalt projektsamarbejde. Jens Kastenskov præsenterede ideoplægget og en foreløbig tidsplan for deltagelse i projektsamarbejdet, der har fokus på indkøb, implementering, dokumentation og bestpractice af intelligent medicindispensering. Der blev på mødet spurgt ind til Welfare Techs deltagelse, og Welfare Tech har efterfølgende meldt positivt tilbage vedr. deres rolle i projektet. Der er således oprettet et innovationsforløb på Welfare Tech's forum, hvor alle interessenter er velkomne.
På vegne af WelfareTech firmaerne Astrid Leisner & Søn samt CareTech Consult vil vi gerne takke alle de fremmødte deltagere for deres interesse og deltagelse, og vi håber på fortsat godt samarbejde.